70-årig sexanklaget for retten

Manden så beklemt ud mens anklagerne om forbrydelser mod hans steddatter, barnebarn og de syv andre børn blev læst op

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag ved retten i Næstved havde manden svært ved at holde tårene tilbage da anklagen om at han igennem 11 år skulle have udsat sin steddatter for anden kønslig omgang end samleje mindst 50 gange. 

Den 70-årige står anklaget for adskillige gange at have haft samleje med børn helt ned til tre års alderen. Et andet af anklagepunkterne er fuldbyrdet voldtægt af en retarderet pige, og et tredje punkt er flere tilfælde af befamling af små børn.

Den 70-årige mand fra Sorø er anklaget for ti forskellige forbrydelser mod ni forskellige børn deriblandt hans steddatter og barnebarn. Manden nægter sig skyldig.

- Det er en meget alvorlig sædelighedssag, som vedrører i alt ni forurettede personer, og episoderne går mange år tilbage, foræller Jeanette Wincentz Andersen, der er politianklager i sagen, til DAGBLADET Ringsted.

Den første af de overtrædelser, som manden står tiltalt for, stammer tilbage fra årene 1968 til 1971. Det seneste punkt på listen over anklager stammer fra årene 2004 til 2009.

Selvom flere af episoderne ligger over 30 år tilbage, mener Jeanette Wincentz Andersen ikke nødvendigvis, at retten behøver at erklære dem for forældede.

- Forbrydelserne har stået på i flere år, og hvis den nyeste sag ikke er forældet, og retten samtidig finder, at der er en
sammenhæng mellem forbrydelserne, kan man dømme, at de gamle sager ikke er forældede, forklarer politiadvokaten.

Der er krav om erstatning fra de forurettede.

Sagen løber over fire retsmøder, og der falder dom på fredag.


Nyhedsoverblik