69-årig tog nøgenfotos af 10-årigt barnebarn

En ældre mand fra Stenlille er blevet idømt betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 69-årig mand fra Stenlille ved Sorø blev i går idømt fire måneders betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og for gennem to år at have taget nøgenfotos af sit barnebarn. Manden nægtede sig skyldig i anklagerne, skriver DAGBLADET Ringsted.

Ifølge den 69-årige mand, der nu er pensionist, var der kold luft mellem ham og hans dengang 10-årige barnebarn, og han nærede i hvert fald ingen seksuel interesse for pigen - eller andre børn.

Men anklagemyndighedens repræsentant, politifuldmægtig Søs Nedergaard, forsøgte at fremlægge beviser, der sagde noget helt andet, da sagen blev fremlagt i Retten i Næstved i går.

Ifølge DAGBLADET Ringsted blev den 69-årige mand dømt for i perioden 2006-2007 at have optaget nøgenfotos af sit dengang 10-årige barnebarn. Han forsøgte blandt andet at lokke hende til at posere med spredte ben, ved at hun skulle stille den ene fod op på en stol. Hensigten var at sælge billederne videre, står der i anklageskriftet i sagen.

Pigen sagde dog nej tak - selv om hun blev tilbudt 1500 kroner af sin bedstefar for seancen.


Nyhedsoverblik