65-årig frygtes druknet i Sakskøbing Havn

Politiet har nu opgivet at finde den 65-årige Niels Martin Andersen, der forsvand fra en husbåd fredag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Niels Martin Andersen var på besøg i en af sine venners husbåd. Vennen forlod husbåden fredag aften omkring klokken 22.00. Han vendte tilbage efter midnat, og da døren til husbåden stod åben, troede han, at Niels Matin Andersen stadig var ombord og ville sove der natten over.

Først da vennen vendte tilbage til sin båd lørdag formiddag gik det op for ham, at Niels Martin Andersen ikke var på båden.

Politiet har ledt efter den forsvundne mand både lørdag og søndag. Dykkere har gennemsøgt havnen - desværre uden resultat, og politiet har derfor opgivet at finde manden.

Politiet opfordrer dog stadig til at man henvender sig, hvis man har set den forsvundne mand senere end fredag eftermiddag.


Nyhedsoverblik