Det vi har sammen

615 danskere venter på liv

Foto: TV ØST

Flere hundrede danskere står lige nu på venteliste til at blive organtransplanterede. 14-årige Maria Tung fra Præstø er én af dem. Får hun ikke snart et par nye lunger, ender den unge pige i respirator.

 

Hos familien Tung er der særlig fokus på telefonen. Den kan nemlig når som helst ringe med livsvigtige nyheder.

- Jeg har faktisk prøvet, at den ringede. Man bliver sådan helt tom indeni og tænker bare, nu er det nu, fortæller Maria Tung.

Hun venter stadig på besked fra Rigshospitalet om, at hun skal på operationsbordet og have et sæt nye lunger. For hendes egne duer ikke mere.  

- Jeg har svært ved at trække vejret, og jeg kan ikke cykle eller bare lege med de andre fra klassen. Jeg er så træt af at sidde i kørestol, konstaterer den unge pige.     

Lena Tung har taget orlov fra sit job for at passe datteren. Også hun håber telefonen snart ringer. For udsigterne bliver ikke bedre for datteren efterhånden som tiden går.  

- Hun ender i en respirator, hvis der ikke snart kommer et organ, der passer til hende. Der mangler jo organer, så jeg synes, at flere burde tage stilling til, om de vil være organdonorer, siger Lena Tung.      

www.tagstilling.nu

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App