Det vi har sammen

600 våben afleveret indtil videre

Foto: TV ØST

På bare 2 uger er flere end 600 våben er blevet afleveret i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds under frit lejde aktionen.

Våbnene fortsætter med at vælte ind, og hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er antallet af indleverede våben nu på 632.

Frit lejde aktionen trådte i kraft 1. juni, og adskillige har altså benyttet sig af muligheden for at aflevere våben uden at få en sag på halsen.

Folk afleverer stadig i stor stil

I sidste uge sagde politiinspektør Thorkild Steen Jensen, der er leder af lokalpolitiet, til TV2 Øst, at han anså antallet af indleverede våben for højt.

Samtidig var hans vurdering at afleveringslysten ville dale en anelse i anden og tredje uge af aktionen for igen at stige i den sidste, men indtil videre ser det altså ud til, at folk stadig afleverer vågen i stor stil. 

Håndgranater og bomber

Aktionen blev primært sat i værk, fordi det per 1. juni blev ulovligt at have uregistrerede luft- og fjedervåben over 4,5 millimeter. Den slags våben er dog langt fra de eneste, der er kommet ind.

Indtil videre er der i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blevet indleveret følgende:

  • 199 luftvåben
  • 348 andre skydevåben, som tæller maskinpistoler, pistoler, revolvere, rifler, haglgeværer.
  • Derudover er der blevet indleveret:
  • 124 blankvåben
  • 12 håndgranater
  • 18 detonatorer
  • 18 nødblus
  • 9 store kanonslag
  • 3 røgbomber
  • 1 rør fra panserværnsgranat
  • 3404 patroner

Frit lejde-aktion fortsætter frem til den 1. juli 2013. Herefter vil langt de fleste blive destrueret.

I Midt- og Vestsjællands Politi blev der på den første uge indleveret 160 våben - her var der dog ikke tal fra Roskilde inkluderet.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App