59-årig kvinde fundet i god behold

Foto: TV ØST

Den diabetiske kvinde, der søndag morgen gik fra sit hjem i Dalmose ved Slagelse, er fundet i god behold.

Politiet har fundet den kvinde, der i weekenden forlod sit hjem i Dalmose nær Slagelse.

Den 59-årige kvinde er sukkersygepatient og skal have sin medicin hver fjerde time. Derfor blev hun efterlyst, og politiet ledte efter hende med både helikopter og hundepatruljer.

Da politiet fandt kvinden søndag aften var hun lettere forkommen, men havde det efter forholdene godt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

/Ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App