Det vi har sammen

5,6 millioner kroner til multihal i Rødvig

Foto: TV ØST

Borgerne i Rødvig kan se frem til at få en multihal. Lokale og Anlægsfonden har netop besluttet at støtte projektet med 6,6 millioner kroner.

En multihal bliver en realitet i Rødvig.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Lokale og ANlægsfonden, der har besluttet at støtte projektet med 5.634.000 kroner.

Den kommende multihal i Rødvig bliver ikke af den store størrelse, men der bliver plads til både møder, kultur, idræt og andre bevægelsesaktiviteter i de 1.700 kvadratmetre i flere etager, som hallen vil komme til at fylde.

Byfest og teater

Snart bliver det muligt for foreninger som den lokale sejlklub, amatørscenen og fotoklubben at samles i multihallen, hvor der også bliver plads til folkeoplysningsforbundene, børneinstitutioner og friskolens elever. Dertil kommer den årlige byfest og skoleteaterforestillinger.

Multihallen introducerer en række nye løsninger til, hvordan mindre bysamfund kan etablere et fælles samlingssted i forhold til eksisterende byggeri og med nye miljøtekniske løsninger. Derfor har Lokale og Anlægsfonden valgt at give en usædvanligt stor bevilling til projektet.

Gangbro til børnecenter

Multihallen opføres som en fortsættelse af den arkitektoniske linje i Rødvig Børnecenter, der blev opført i 2011 og bygges sammen med børnecenteret, hvorfra der kommer en direkte gangbro til den nye hal. 

I alt vil projektet koste 22.350.000 kroner at opføre. Udover de 5,6 millioner kroner fra fonden støtter Stevns Kommune projektet, og det glæder borgmester Poul Arne Nielsen, at det nye projekt kan blive til noget.

- Vi er glade for kunne give borgerne i Stevns Kommune et fremsynet og enestående projekt, udviklet i et tæt og givtigt samarbejde med de kommende brugere af hallen, Pluskontoret og Lokale og Anlægsfonden. Rødvig Grønne Multihal skal være et aktivt og imødekommende sted for alle byens borgere - små og store børn, unge, voksne og ældre - både i morgentimerne, om eftermiddagen og om aftenen - til formel og uformel leg og bevægelse. Vi er overbevist om, at med etableringen af Rødvig Grønne Multihal vil de nye faciliteter og mulighed for fritidstilbud, tiltrække nye brugere. Når vi så samtidig fastholder de kendte og traditionelle aktiviteter vil det alt sammen medvirke til at gøre huset mere levende og fremme fællesskabet i byen, siger han i pressmeddelelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App