Det vi har sammen

54-årig mand smed øl efter tog og tævede politibil

Foto: TV ØST

En midaldrende mand fra Gilleleje skal betale bøder, efter han fredag i flere omgange satte politiet på arbejde i Slagelse.

En 54-årig mand var fast arbejde for politiet fredag aften i Slagelse, hvor der blev afholdt festuge.

Manden påkaldte sig i første omgang politiets opmærksomhed, da han kastede med sten og øldåser efter forbi kørende tog på Slagelse station, mens han råbte og skreg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kastede sig over politibil

Manden blev derfor i første omgang anholdt klokken 20.15 og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.  Det ville han dog ikke finde sig i – og fandt sprogets mest blomstrende bandeord frem for at fortælle sin mening om politiet. Han blev derfor taget med på politistationen for at køle af.

2 timer senere blev han løsladt – men kun 6 minutter senere blev han anholdt igen.

Manden havde nemlig straks efter sin løsladelse givet sig til at slå løs på en politibil.

Han blev derfor sigtet endnu engang, og fik lov til at sove i politiets detention.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App