Det vi har sammen

500.000 kroner til socialt udsatte

Foto: TV ØST

Socialt udsatte borgere i Odsherred Kommune skal kunne kommunikere digitalt med for eksempel kommunen.

Over en fireårig periode vil Odsherred Kommune modtage 500.000 kroner, som skal hjælpe socialt udsatte med at klare sig i den digitale verden. Det skriver Social - og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal bruges på at lære socialt udsatte borgere på kommunens væresteder at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder og hinanden.

- Mere og mere kontakt mellem borgere og det offentlige foregår digitalt, og det er vigtigt, at vi tilbyder adgang til IT og undervisning i IT til de borgere, som ikke i dag anvender de eksisterende tilbud. Den Digitale Håndsrækning er et godt eksempel på et projekt, der hjælper socialt udsatte borgere til at komme med på IT-bølgen. Projektet uddanner udsatte borgere til at blive frivillige digitale ambassadører, så de kan hjælpe andre socialt udsatte borgere med IT. Det er vigtigt at støtte, så vi ikke lader nogen i stikken, siger Social og Integrationsminister, Karen Hækkerup.

Pengene kommer fra den syv millioner kroner store pulje "Klar til den digitale verden", som har delt penge ud til i alt 17 projekter i Danmark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App