Hver gang en erhvervsskoleelev i februar 2008 fik en praktikplads, var der halvanden elev, der stod og manglede den. Nu, fire år senere, er der 3,3 erhvervsskolelever uden praktikplads for hver praktikplads, der bliver oprettet på en virksomhed.
Dermed har krisen gjort det mere end dobbelt så svært for de unge på erhvervsskolerne at finde en praktikplads.
Det fremgår af beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Ugebrevet A4 på grundlag af de nyeste tal i Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. Manglen på praktikpladser er rekordhøj, og lige nu er der 9.400 elever på erhvervsskoler, der har problemer med at gennemføre deres uddannelse, fordi de mangler mulighed for at komme i praktik. I 2008 var der på samme tidspunkt 'kun' cirka 3.700 erhvervsskoleelever, der manglede en praktikplads.
Manglen på praktikpladser er ikke mindst udtalt for de mange mekaniker-, elektriker-, bygningshåndværker- og kontorelever. Her skal flere end seks elever slås om hver enkelt praktikplads. Allerværst ser det dog ud inden for medieproduktion, hvor der er 15 elever om hver enkelt praktikplads som for eksempel mediegrafiker.
Ifølge AE er færre end 4.000 af de 9.400 elever, der i dag mangler en praktikplads, havnet i skolepraktik.
- Det er alarmerende, at over 5.000 elever hverken har aftale om skolepraktik eller virksomhedspraktik og derfor ikke kan gøre deres uddannelse færdig. Det er langt mere end dobbelt så mange som i 2008, siger senioranalytiker i AE Mie Dalskov Pihl og fortsætter:
- Man kunne ikke forestille sig, at man på samme måde tog tusinder af gymnasieelever og afskar dem fra videre uddannelse efter 1.g, påpeger hun.
LO-sekretær Ejner K. Holst er enig i, at forholdene er helt uacceptable for de unge, der drømmer om en faglært uddannelse. Når man pålægger de unge en uddannelsespligt, som man har gjort med Ungepakke 2, skal de også have en ret til at komme videre med deres uddannelse, mener han.
- Vi kan ikke være praktikpladsmanglen bekendt, og den er dum ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, fordi vi kommer til at mangle de faglærte unge, siger Ejner K. Holst.
Han anser det danske vekseluddannelsessystem med skiftevis skole og praktikophold for verdens bedste, men erkender, at det er født med en genfejl.
- Det er konjunkturafhængigt og det skal vi nu have rettet op på, mener LO-sekretæren.
LO går derfor til de kommende trepartsforhandlinger med krav om en uddannelsesgaranti. Der skal skaffes flere ordinære praktikpladser, og der skal ifølge Ejner K. Holst etableres praktikpladscentre, som overflødiggør den skolepraktik, som en meget stor del af de unge siger nej tak til.
- Praktikpladscentrene skal sikre, at eleverne kan gennemføre uddannelsen som en kombination af kortere uddannelsesforløb på virksomheder og praktisk oplæring på skolerne. Hvis man forestiller sig en uddannelsesaftale som et puslespil, så er der masser af virksomheder, som i dag ikke kan levere et fuldt praktikophold, men som godt kan levere en brik til et uddannelsesforløb. Centrene skal have overblikket og om nødvendigt selv levere den brik, der mangler i en elevs uddannelse, forklarer han.
For at få flere ordinære praktikpladser vil Ejner K. Holst have skabt økonomiske incitamenter, der sikrer, at arbejdsgiverne i videst muligt omfang tager del i uddannelsesopgaven. Virksomheder, der ikke påtager sig et uddannelsesansvar, skal i højere grad bidrage økonomisk til dem, der gør det, mener han.
- Langt under halvdelen af de virksomheder, som gør brug af faglært arbejdskraft, tager del i uddannelsen, lyder hans kritik.
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Simon Neergaard-Holm afviser en sådan økonomisk model og mener heller ikke, at det står så slemt til med arbejdsgivernes uddannelsesindsats, som tallene umiddelbart kunne tyde på. Døren er langt fra smækket i, mener han.
- Sidste år oprettede vi 33.000 praktikpladser. Det er kun 4.000 under højkonjunkturen i 2007, men langt over niveauet i slutningen af 90'erne, påpeger chefkonsulenten.
Problemet med den rekordstore praktikpladsmangel skyldes ifølge Simon Neergaard-Holm, at kommunerne skubber ufaglærte ledige under 30 over i erhvervsskolesystemet og dermed skaber en større pukkel, end erhvervsuddannelsessystemet er i stand til at håndtere.
- Hvis det nu ikke kun er unge, der går i gang med en uddannelse efter folkeskolen, men alle under 30, der skal have en praktikplads, så er der dømt fiasko. Det kan systemet ikke rumme. Og erhvervsuddannelser skal under ingen omstændigheder bruges som opsamlingssted for de umotiverede og dem, der ikke rigtig ved, hvad de vil med deres liv, mener han.