5.000 i bøde for at smide skrald

En person fra Nørreballe på Lolland står til at få en bøde på 5.000 kr. for at smide affald ved en rasteplads ved Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fik lørdag formiddag en anmeldelse om, at en stor bunke affald var smidt i skoven ved rastepladsen ved Lysemose. Det skriver folketidende.dk.

I bunken var der både bildele, rester fra et stakit og køkken- og haveaffald. Men politiet fandt også et brev med en adresse på en person fra Nørreballe.

Da politiet opsøgte personen, var vedkommende ikke hjemme, men kan politiet påvise, at det er den person, der har smidt affaldet, står vedkommende til en bøde på 5.000 kroner.


Nyhedsoverblik