5-stjernet Dragsholmrevy

Foto: TV ØST

BT roser den nordvestsjællandske revy til skyerne i lørdagens avis.

For få dage siden høstede revyen i Nykøbing Falster alle roserne - nu er turen kommet til Dragsholm.

- Jamen, jeg er glad! Vi har jo knoklet som små svin her den sidste måned, lyder det fra Bente Eskesen, som er en af de tre skuespillere, der står på scenen. Hendes to medspillere er Brian Kristensen og Pauli Ryberg.

Grunden til hendes glæde er dagens anmeldelse i BT, hvor revyen får fem stjerner med begrundelse i både energiniveau, initiativ og talent.

Den gode anmeldelse er selvfølgelig god for publikumstallet - men mindst lige så vigtig for skuespillerne selv.

- Det er jo også dejligt for os selv at få det der skulderklap. Det er meget vigtigt for at det her det kan køre videre, siger Bente Eskesen med et smil.

Revyen kører i øvrigt frem til den 15. august hver fredag, lørdag og søndag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App