Det vi har sammen

5 personer kvæstet i ulykke

Foto: TV ØST

5 personer måtte på sygehuset, da 2 biler kørte frontalt ind i hinanden på Melbyvej i Kalundborg torsdag eftermiddag.

En overhaling gik grueligt galt torsdag eftermiddag.

På Melbyej i Kalundborg ville 3 unge mænd i en VW Golf overhale en bil, men chaufføren overså en sølvgrå Hyundai Sonata med en kvinde og et lille barn, og bilerne kørte frontalt sammen.

- 5 personer er kommet til skade. 4 er kommet lettere til skade, og en er fløjet til Rigshospitalet, men er uden for livsfare, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Med hjulende opad

Ifølge et vidne trillede golfen med de 3 unge mænd ned på en mark, hvor den blev liggende med hjulene opad. Tililende personer fik de 3 unge mænd ud af bilen, og det er angiveligt en af 3 mænd, der er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, mens de 4 øvrige personer er kørt med ambulancer til sygehuset.

Begge er ifølge vidnet totalskadet, og Melbyvej var spærret for al trafik i omkring en time.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App