Det vi har sammen

5 år mere til Faxe bryggeri

Foto: TV ØST

Bryggerivirksomheden Royal Unibrew har forlænget sin aftale med Tivoli, så de også de næste 5 år er eksklusiv leverandør af øl og sodavand i forlystelsesparken.

Bryggerivirksomheden Royal Unibrew, som har hjemme i Faxe, har netop forlænget sin sponsoraftale med Tivoli. Det betyder, at bryggeriet, som er Skandinaviens største eksportør af drikkevarer samt Danmarks næststørste bryggeri, fortsætter med at være eksklusiv leverandør af øl og sodavand til Tivoli samt officiel partner for en række af Havens rytmiske musikaktiviteter frem til 2018.

Aftalen er blandt Royal Unibrews 3 største danske sponsorater, og den indbringer Tivoli et solidt tocifret millionbeløb. Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Gik fra Carlsberg til Unibrew

I 2009 skiftede Tivoli øl-leverandør fra Carlsberg til Royal Unibrew, og det samarbejde har været så stor en succes, at aftalen nu forlænges til 2018. Royal Beer fortsætter dermed som sponsor for Fredagsrock, der er blandt havens mest populære begivenheder med næsten ½ mio. gæster fordelt på sommersæsonen.

Derudover har visningen af Champions League finalerne på storskærme på Plænen været en stor publikumssucces, som parterne vil fortsætte med.

Pop-up torsdage

Royal Unibrew deltager også i udviklingsarbejdet med musikken i Tivoli og har senest støttet udviklingen af det nye teenagerkoncept Pop-UpTorsdag. Her præsenterer Pepsi Max og Tivoli sammen unge popnavne på en nydesignet flydende pop-up scene i springvandet ud for Tivolis Koncertsal.

- Vi er stolte over, at det er vores produkter, som sælges til Tivolis millioner af gæster hvert år. Tivoli er en innovativ og modig partner, der matcher vores ambitioner om at skabe dynamik og fornyelse omkring vores events og brand. Hidtil har Fredagsrocken med Royal Beer været flagskibet i samarbejdet, men nu forventer vi, at Pepsi Pop-Up torsdagene udvikler sig til en ny platform, hvor vi møder et yngre publikum med hang til popmusik. Pepsi Max har i generationer arbejdet med nogle af verdens største popidoler, men vi kommer med dette initiativ også til at hjælpe morgendagens popstjerner på vej frem, lyder det  fra Hans Savonije, Executive Director i Royal Unibrew.

Drikkevarer til 4 millioner gæster

Og også Tivolis administrerende direktør Lars Liebst er glad.

- Det har været en stor fornøjelse at få Royal Unibrew ind i Tivoli. De har været en professionel leverandør og ikke mindst en inspirerende samarbejdspartner for eksempel i udviklingen af nye musikkoncepter. Vi glæder os over, at vi kan forlænge den vigtige aftale, så vores 4 millioner gæster fortsat kan få kvalitets l i glasset og nye musikoplevelser med hjem, siger han.

Aftalen gælder ikke for Tivolis lejere og forpagtere, der som altid selv kan vælge hvilke mærker, de har på kortet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App