Det vi har sammen

48-årig mand druknet i havn

Foto: TV ØST

Borger forsøgte at yde livreddende førstehjælp. Men da han forlod stedet for at tilkalde hjælp, faldt 48-årig mand igen i vandet.

En mand er sent fredag aften druknet, efter at han faldt i havnen i Sakskøbing på  Lolland.

Den livløse 48-årige blev fundet af en borger, som fik hevet ham op af vandet og gav ham livreddende førstehjælp. Borgeren forlod stedet kortvarigt for at tilkalde hjælp, men mens han var væk, faldt den 48-årige igen i havnen.

- Redningsmandskab kommer herefter ned og får hevet ham op. De forsøger at genoplive ham en gang til. Men han bliver erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Nykøbing, siger vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt. Politiet formoder, at manden, der er fra lokalområdet, er faldet i fra havnekanten.

Der bliver afholdt ligsyn i begyndelsen af næste uge.

 

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App