46-årig lå inde med stort våbenlager

Foto: TV ØST Foto: TV ØST

Politiet fandt både revolver, flere knive og andre våben, da de onsdag ransagede en 46-årig mands lejlighed i Vordingborg.

På baggrund af et tip foretog politiet onsdag formiddag klokken 9.50 en ransagning af en lejlighed i Vordingborg.

Hos den 46-årige beboer fandt betjentene en tromlerevolver, en større mængde knive, tre knojern, fire totenschlägere, luftvåben og peberspray, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven og straffeloven. Foruden de nævnte ting var der endvidere tale om 270 ulovlige knive, fire strømpistoler og en uvirksom riffel med bajonet. 

- I min karriere er det nok det fleste antal, jeg nogensinde har set liggende, siger Arne Holdensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Vordingborg. 

- Jeg er rigtig glad for, at vi har gjort det fund. Så får vi i hvert fald 270 knive væk fra gaden. Det er farlige våben. Det har ikke noget formål at have de her knive, siger han. 

Den 46-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Vordingborg, og han blev løsladt igen klokken 15.35. Du kan se flere billeder af mandens våbenlager nedenfor: 

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App