45 chauffør måske ulovlig dømt

Michael Jørgensen fra Sandby er en dem, der meget sandsynligt har fået sit kørekort inddraget uretmæssigt. Han mistede sit job på den konto.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

45 lastbilchauffører blev sidste år med stor sandsynlighed ulovligt dømt og straffet for overtrædelse af hviletidsreglerne, skriver Ekstra Bladet torsdag.

De mange fejlskud i retsvæsenet bli'r opdaget som en sidegevinst, da Rigsadvokaten gennemgår 559 hviletidsdomme for at finde ud af, om strafniveauet er rimeligt.

Nogle af de 45 chauffører skulle have været frikendt. Resten have haft mildere straffe.

De 45 justitsmord skyldes, at anklagere og dommere har bedømt sagerne efter gamle og ugyldige regler i stedet for efter nye og mildere bestemmelser.

Alle 45 sager er returneret til de politikredse, hvor de hører hjemme, med besked om at genoptage dem. Det vil i praksis ske  ved, at landsretterne omstøder byretsdommene.

Et af justits-ofrene er erhvervschauffør Michael Jørgensen fra Sandby på Sydsjælland, der fik en bøde på 9.000 kroner og frakendt kørekortet - og et indtægtstab på mindst 90.000 kroner.

- Han skulle have været frifundet, siger politiadvokat Helle Just Christensen fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Statsadvokat Hanne Schmidt, der arbejder for Rigsadvokaten, undskylder juristerne med, at hviletidsreglerne 'er svære'.

- Nu har vi arrangeret kurser for de politiadvokater, der har med disse sager at gøre, siger hun.


Nyhedsoverblik