Lærer er stadig savnet

Den 44-årige lærer fra Lundby Efterskole, der har været savnet siden bådulykken fredag, er stadig ikke fundet. Vagtchef Erik Mather fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser søndag morgen, at der ikke er sket nyt i sagen i aften- og nattetimerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Allerede lørdag eftermiddag besluttede politiet helt at indstille eftersøgningen efter læreren. Efter halvandet døgns eftersøgning med helikoptere, hunde og både, vurderede politiet, at der ikke var mere at gøre. Dermed anser politiet den 44-årige lærer fra Lundby Efterskole for død.

- Vi har vurderet, at vi har gjort alt, hvad der er menneskeligt muligt. Vi har ledt både til lands, til vands og luften, og vi kan ikke gøre mere, forklarede politiet i går overfor Ritzau.

Syv elever og en 33-årig lærer er i bedring efter kæntrings-ulykken. Men seks efterskoleelever ligger fortsat i kunstigt koma. Mandag vil lægerne forsøge at vække dem.

 

 


Nyhedsoverblik