42-årig varetægtsfængslet efter skud

En 42-årig mand fra Haslev er blevet varetægtsfængslet, efter han affyrede flere skud i sit hus ved Terslev. Ingen blev ramt af skuddene, men han er nu sigtet for at have bragt andres liv i fare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet måtte mandag aften klokken 22.18 anholde en 42-årig mand fra Haslev. Manden havde affyret flere skud i sit hjem på Årløsevej, der ligger lidt uden for Haslev. 

- Der er efter alt at dømme blevet skudt med et haglgevær, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Ikke banderelateret

Ingen blev ramt af skuddene, men den 42-årige er nu blevet sigtet for at have bragt andres liv i fare og for ulovlig våbenbesiddelse. Politiet oplyser, at skudepisoden ikke er banderelateret.

Politiets teknikere er hertil formiddag i gang med at undersøge stedet.

Klokken 13.15 blev den 42-årige fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen siger til TV ØST, at manden nu er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Den 42-årige kærede ikke kendelsen, men nægter sig skyldig. 

Hør interview med efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen i videoen øverst.


Nyhedsoverblik