40 landsbyfriskoler må snart dreje nøglen om. Det er konsekvensen af regeringens økonomiske genopretningspakke, som især kommer til at ramme landsbyfriskoler.
- Mange friskoler bliver nødt til at sætte forældrebetalingen op. Det vil gå hårdt ud over skolerne i udkantsområderne, hvor folk ikke længere har råd til at vælge friskolen. Det skævvrider uddannelsestilbuddet i landet, vurderer landsformand Ebbe Lilliendal fra Dansk Friskoleforening.
Friskolerne modtager i dag 75 procent af den gennemsnitlige folkeskoleudgift i statstilskud. Den øvrige del skal forældrene betale. Men i regeringens økonomiske genopretningspakke bliver statstilskuddet i de næste fire år sat ned til 71 procent.
En af de skoler, som kommer til at mærke det mindre tilskud, er Nørre Asmindrup Friskole i Odsherred Kommune. Friskolen har 55 elever og åbnede i august i støvet efter en lukket folkeskole.
- Forudsætningerne er blevet nogle andre. Vi går med livrem og seler og har valgt at starte roligt ud, fordi vi vidste, at der var besparelser i udsigt, siger skoleleder Morten Juul Pedersen.
Men friskolerne får ikke sympati for deres dårlige økonomiske fremtid fra professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
- Kommunerne sparer på folkeskolen ved at lukke de mindre skoler for at få stordriftsfordele. Men samfundsøkonomisk ødelægges spareøvelsen, når der efterfølgende opstår friskoler. Derfor er man nødt til at se på de frie skoler, siger Niels Egelund.
Flere forældre har i de seneste år valgt at sætte deres børn i en friskole. I Københavns Kommune går 27,8 procent af grundskoleeleverne i privatskole.
På landsplan ligger andelen på 14,8 procent, hvor den i 1999 var 11,8 procent. Det viser en opgørelse fra centrum-venstre tænketanken Cevea.
/ritzau/