40 dages betinget fængsel for børneporno

En 42-årig skolelærer og gymnastikinstruktør fra Sorø havde store mængder børnepornografiske billeder og film liggende på sin computer. I går fik han 40 dages betinget fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 42-årige mand føler formentlig, at den sociale straf, han har fået, er hårdere end den, retsvæsenet nu har givet ham. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Jeg har mistet mit arbejde og det, jeg brænder for, fortalte den tiltalte om sin tilværelse efter den 8. april 2007 Den dag kom politiet og hentede hans computer. På den lå der over 1000 billeder og omkring 225 ulovlige filmklip. Allesammen med børn på.

- En del af filerne er meget grove. Der er 410 billeder, hvor der deltager en voksen mand i samleje eller oralsex med børn, fortalte anklager Anne Marie Fink, som ville have en ubetinget fængselsdom til den 42-årige, sklriver DAGBLADET Ringsted.

Det fik hun ikke. Manden fik 40 dages fængsel, som han kun skal afsone, hvis han begår forbrydelser i løbet af de næste to år.

Den 42-årige har i mange år arbejdet som skolelærer og har været gymnastiktræner for børn ned til fem-års alderen. Manden hævdede i retten, at han i første omgang begyndte at downloade børneporno af ren nysgerrighed. Senere blev han ved på grund af den tekniske udfordring i at få fat i billederne og filmene, skriver DAGBLADET Ringsted.  Han benægtede, at han skulle være pædofil.

/ritzau/


Nyhedsoverblik