Det vi har sammen

40 dage for at lægge bombeattrap på redaktørsæde

Foto: TV ØST

Det kommer til at koste en mand 40 dages betinget fængsel for at lægge en bombeattrap på førersædet i en bil, der tilhørte tidligere redaktør.

En 35-årig mand fra Korsør blev tirsdag idømt 40 dages betinget fængsel i Retten i Næstved. Det skriver Sjællandske.

Manden blev dømt for at have lagt en bombeattrap på forsædet af Vagn Kviesgaards ulåste bil i december 2009, og så blev han dømt for hæleri for 19.000 kroner.

Vagn Kviesgaard er tidligere redaktør på Korsør Posten, og han er ifølge avisen langt fra tilfreds med udfaldet.

- Det er satme billigt sluppet. Alt for billigt, lyder det fra Vagn Kviesgaard.

Blev selv mistænkt

Han blev selv mistænkt for at stå bag bombeattrappen til at starte med, fordi nogle mente, at han ønskede at tiltrække opmærksomhed, men så dukkede der dna-spor op på den 35-årige nu dømte gerningsmand.

Han fortalte i retten, at han havde fremstillet 5 bombeattrapper for sjov, og det var angiveligt tilfældigt, at den ene havnede i eksredaktørens bil, da de 2 ingen realtion har til hinanden. Hvor de 4 andre bombelignende genstande er blevet af, ved han ifølge Sjællandske ikke.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App