3F vil bygge Femernbro

Den skal først stå færdig i 2019. Alligevel startede 3F allerede i dag kampagnen 'Vi bygger bro'. Den skal skaffe nye medlemmer blandt de folk, der skal bygge den nye Femern-forbindelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Det er nok lidt i god tid. Men i dag startede 3F Midtlolland en kampagne på havnen i Rødbyhavn, der er rettet mod dem, der måske skal bygge den nye Femernbro fra 2012.

- I forhold til det her store Femern-projekt, så vil vi fra 3F's side være synlige fra starten. Det vil sige, at når der starter større aktiviteter hernede, så kan folk se, at vi er repræsenteret på stedet, siger Bjarne Jensen, der er faglig sekretær ved 3F Midtlolland.

Kampagnen skal skaffe arbejde til ledige og gerne få det lokale medlemstal til at stige.

- På det højeste stadium, når det kommer i gang, vil der være et sted mellem 10-12.000 folk beskæftiget med det her projekt. Det vil betyde, at vi kan få en hel del nye medlemmer, som selvfølgelig har vores interesse, siger Bjarne Jensen.

 


Nyhedsoverblik