39-årig død efter slagsmål

En 39-årig mand døde i fredags efter at have været involveret i et slagsmål i Benløse. En 23-årig mand sigtes nu for vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to mænd var kommet op at skændes på Centerbodegaen i Benløseparken ved Ringsted den 24. oktober.

Uoverensstemmelsen førte til, at den 23-årige mand slog den 39-årige mand i ansigtet. Den 39-årige faldt om på grund af slaget og slog hovedet mod jorden. Han mistede med det samme bevidstheden og blev liggende på jorden, til ambulancen nåede frem.

På sygehuset kunne de konstatere, at slaget mod jorden havde givet den 39-årige indre blødninger, og han afgik fredag ved døden.

Politiet har efterforsket sagen, og den 23-årige står nu sigtet for alm. vold og ikke for vold med døden til følge. De mener, at det var en uheldig følge af uoverensstemmelsen, der førte til, at han slog hovedet i gulvet.

Den 23-årige er afhørt af politiet, og han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, hvor sagen vil blive afgjort.

 

 

 


Nyhedsoverblik