38-årig i fængsel for børneporno

166 fotos og 103 film med børneporno - det var hvad politiet fandt på computer, ejet af en mand fra Sorø. Fredag blev manden dømt tre måneders fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig mand fra Sorø har fået tre måneders ubetinget fængsel, fordi han har haft børnepornografisk materiale på sin computer. Nogle af billederne og filmene har han sendt videre til andre brugere, skriver Dagbladet.

166 fotos og 103 filmsekvenser med børn i pornografiske situationer. Det var, hvad politiet fandt på en computer, som tilhører en 38-årig mand fra Sorø. Han har tilstået sagen og er netop blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel af Retten i Næstved.

Manden blev afsløret efter et tip fra tysk politi, der som led i en international indsats i kampen mod børnepornografi, fandt tråde til computeren i Sorø. Det viste sig, at den 38-årige ikke alene var i besiddelse af børnepornografisk materiale men også sendte noget af det videre til andre interesserede.

Den 38-årige mand er ustraffet og har ikke tidligere haft kontakt med politiet i forbindelse med børnepornografisk materiale, oplyser anklagemyndigheden. Han blev dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 235, der handler om at udbrede utugtige fotografier, film eller andre utugtige visuelle gengivelser af personer under 18 år.


Nyhedsoverblik