38-årig bankede bekendt til døde

Foto: TV ØST

Det har kostet en 38-årig mand syv års fængsel, at han sidste år bankede en 53-årig mand ihjel.

Et nævningeting ved Retten i Næstved idømte tirsdag en 38-årig mand syv års fængsel for vold med døden til følge mod en 53-årig bekendt.

Overfaldet fandt sted natten mellem den 9. og 10. august sidste år i den 38-åriges lejlighed på Herluf Trollesvej 79 A i Slagelse.

Her fik offeret flere knytnæveslag i ansigtet og blev væltet omkuld. Da han lå hjælpeløs på gulvet fik han flere spark og tramp på kroppen og i hovedet. Han fik voldsomme skader i hovedet og døde senere af sine kvæstelser.

I retten forklarede den 38-årige Henrik Flyger Larsen, at han havde lånt sin lejlighed til offeret.

Om natten var han kommet stærkt beruset hjem til lejligheden, der var svinet voldsomt til. Da den 53-årige ydermere sad og onanerede, var han gået amok og havde overfaldt ham.

Han valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App