Det vi har sammen

38-årig anholdt for røveri mod 86-årig kvinde

Foto: TV ØST

En 38-årig mand skal senere i dag tirsdag fremstilles i grundlovsforhør, efter at han mandag begik røveri mod en 86-årig kvinde i Korsør.

En 38-årig mand fra Korsør blev mandag eftermiddag klokken 16.22 anholdt og sigtet for kort forinden at have frarøvet en 86-årig kvinde en pose med hendes pung.

Røveriet skete klokken 15.40 foran kvindes bolig på Bakkenborgvej i Korsør, hvor en mand henvendte sig til hende og fravristede hende en pose, hvor hendes pung lå. Efter røveriet forsvandt gerningsmanden i en bil, men den blev på grund af gode vidneforklaringer efterlyst, og senere kunne politiet standse den på Tårnborgvej i Korsør.

Virkede påvirket

Føreren – den 38-årige mand – blev anholdt og sigtet for røveri. Han virkede påvirket af stoffer, og han var i forvejen frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel i frakendelsestiden.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App