36-årig havde kæmpe narkolager

Foto: TV ØST

Mand fra Høng gemte narko for en formue i sit hjem. Men i dag risikerer han at rykke direkte i fængsel.

Det kan ende i kontant afregning, når en mand fra Høng i dag fremstilles i retten.

Manden fremstilles i grundlovsforhør, og politiet ønsker at få ham varetægtsfængslet. Men sagen kan lige så godt ende med en dom på stedet.

Det siger Carsten Andersen fra Midt og Vestsjællands Politi.

Den 36-årige mand blev arresteret i forbindelse med en ransagning tirsdag formiddag. Her blev der fundet narko gemt i mandens hjem for op mod 350.000 kroner.

-    - Det er narko for rigtig mange penge, fastslår Carsten Andersen.

Der blev i alt fundet 250 gram kokain og 100 gram amfetamin.

Manden er ikke tidligere kendt af politiet, siger Carsten Andersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App