354 fik bøde efter trafikkontrol på Sydmotorvejen

Arkivfoto. Foto: René Lind

Trods advarsler om mulighed for aquaplaning så kørte 354 bilister for stærkt på Sydmotorvejen under en trafikkontrol søndag.

Guldborgsundtunnelen har ikke noget nødspor, og er kendt for at have været centrum for alvorlige trafikulykker.

Derfor må man maksimalt køre 90 kilometer i timen gennem tunellen – alligevel formåede en bilist at presse hastigheden helt op på 150 kilometer i timen, da der var fartkontrol ved tunnelen søndag eftermiddag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ved kontrollen blev 354 bilister fotograferet, fordi de kørte for stærkt. Og af dem står 65 bilister nu til at få en fartbøde.

Der kørte 2152 bilister forbi fotovognen, mens fotovognen holdt der. Det svarer til, at fem ud af seks bilister på strækningen overholdt hastighedsgrænsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App