Det vi har sammen

35 lærere skal fyres i Vordingborg

Foto: TV ØST

Det er et generelt fald i elev-tallet sammen med et underskud på flere af skolerne, der betyder, at kommunen nu varsler afskedigelser.

Vordingborg Kommune vil i de kommende dage gennemgå de enkelte skoler og beslutte, præcis hvilke skoler der bliver berørt.

Stege Skole er en af de skoler, der efter al sandsynlighed vil mærke til afskedigelserne. Efter deres egne beregninger står de til at miste 12 ud af deres 60 lærere.

- Der blev helt stille, da meddelsen blev givet af ledelsen. Man kunne høre en knappenål falde til jorden, og flere af mine kollegaer brød grædende sammen, siger Conni Lund, som er tillidsrepræsentant på Stege Skole.

Hun mener, at fyringerne vil kunne mærkes direkte på undervisningens kvalitet.

- Vi vil ikke kunne levere den undervisning, som børnene har krav på. Der bliver færre om undervisningen og den tid, der er til andre opgaver, halveres. Skolevæsenet bliver sat tilbage til stenalderen - i praksis kan det ikke hænge sammen, mener Conni Lund.

Der vil blive sat navn på de 35 lærere i Vordingborg hurtigst muligt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App