35-årig fik slået tre tænder ud

En 35-årig mand fra Holbæk fik natten til søndag slået tre tænder løse, da han og to venner løb ind i en flok unge på Sct. Hansgade i Ringsted. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De unge mænd var provokerende og søgte slagsmål. En af de unge truede den 35-årige med at stikke ham ned, og han havde da også en genstand i sin hånd.
Mens den 35-årige holdt blikket fast på genstanden fik han to slag i ansigtet. De slag kostede tre tænder. Flokken af unge forsvandt derefter.

Voldsmanden beskrives således:
A: 18-19 år, etnisk dansk, 175 cm høj, spinkel, kort lyst hår, muligvis en tatovering på sin ene underarm, iført t-shirt og hiphop-bukser med hvidt tryk.
Den unge mand var sammen med en flok unge fortrinsvis af anden etnisk oprindelse.


Nyhedsoverblik