35-årig dræbt i soloulykke

En 35-årig mand mistede livet, da han søndag kørte frontalt ind i en lade nær Haslev. Bilisten blev dræbt på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 35-årig bilist fra Haslev mistede søndag aften livet, da han kørte frontalt ind i en lade ved Bregentved Gods nær Haslev. Det oplyser vagtchefen hos Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi til Ritzau.

Ulykken skete i et sving, hvor bilisten fortsatte ligeud og torpederede laden. Bilen slog et stort hul i ladens mur.

Det var en forbipasserende kvindelig bilist, der kort før kl. 22.45 alarmerede politiet. Hun havde nemlig set hullet i muren og opdagede derefter bagenden af bilen, som  stak ud gennem hullet.

Politiet havde mandag morgen endnu ikke en forklaring på, hvorfor bilisten ikke drejede i svinget. Politiet tror at der har været tale om for høj hastighed og efterlyser vidner, der har set en sølvgrå mercedes køre på strækningen.


Nyhedsoverblik