34-årig våbenindehaver er varetægtsfængslet

Foto: TV ØST

En 34-årig mand fra Næstved med kendskab til Hells Angels har erkendt ulovlig våbenbesiddelse og er nu varetægtsfængslet.

Dagens grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor en 34-årig mand blev fremstillet på grund af ulovlig våbenbesiddelse af fire skydevåben, var fåmælt. Manden erkendte sig skyldig i anklagen, og mange flere ord kom der ikke ud af hans mund. Det fortæller politifuldmægtig ved Sydsjælland- og Lollandfalsters Politi, Mette Henriksen.

- Han sagde ikke særlig meget, han har erkendt besiddelse af våben og har ellers ikke villet udtale sig, så der kom intet nyt om, hvad våbene skulle bruges til, forklarer Mette Henriksen, der i dag var til stede i retten.

Strafferammen går fra 1 år til 6 års fængsel og foreløbigt er manden varetægtsfængslet til d. 8. juli.

Om man forbinder våbene med bandekriminalitet vil politiet ikke udtale sig om.

- Jeg kan ikke sige mere af hensyn til efterforskningen, som stadig er i gang, siger Mette Henriksen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App