33-årig så børneporno i flere år

Igennem tre et halvt år downloadede og distribuerede manden fra Haslev-området 872 filmklip. Han er nu idømt tre måneders betinget og tre måneders ubetinget fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 33-årig mand fra Haslev-området har i en periode på godt tre et halvt år downloadet og distribueret 872 filmklip, der indeholdt børneporno af grovere eller "mindre" grov karakter.

Derudover havde han også 77 børnepornobilleder liggende på forskellige computere. Det skriver Sjællandske.

Ved retten blev han tirsdag idømt tre måneders betinget fængsel og tre måneders ubetinget fængsel. Den 33-årige nægtede sig skyldig i det meste.

- Det er rigtigt, at jeg i årevis har set børneporno. Det var nu ikke nemt, for jeg havde kone og børn og også et rengøringsjob om natten, jeg skulle passe. Så det var noget med at snige sig ned i vores anneks til huset og så ellers downloade og se filmene, fortalte den tiltalte i retten, siger han. 

 


Nyhedsoverblik