32 danske soldater omkommet i Afghanistan

32 danske soldater er omkommet i Afghanistan siden 6. marts 2002. 26 er døde i kamp, mens seks er døde af andre årsagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Følgende er døde i kamp:
1. juni 2010: En dansk soldat bliver dræbt af en improviseret sprængladning i nærheden af patruljebase Bridzar, der ligger cirka seks kilometer nordøst for hovedbyen Gereskh.

8. januar 2010: Den 23-årige konstabel Simon Sejer Hoffmann bliver dræbt af en vejsidebombe i nærheden af den fremskudte base Armadillo.

25. november 2009: Den 23-årig konstabel Kenneth Patrick Nielsen mister livet, efter at han bliver ramt af en
sprængladning, mens han er på patrulje i nærheden af patruljebasen Barakzai.

17. november 2009: Den 22-årige konstabel Rune Westy Zacharias Nielsen dør af de kvæstelser, han pådrog sig fra en sprængladning den 31. oktober under en fodpatrulje i nærheden af patruljebasen Barakzai.

23. oktober 2009: Den 23-årige sergent Michael Ebert fra Den Kongelige Livgarde mister livet, da han under en patrulje nord for Gereshk bliver ramt af skud.

19. september 2009: Den 23-årige konstabel Steffen Bloch Larsen bliver dræbt, da han sammen med sin deling kommer under beskydning i Helmandprovinsen.

17. juni 2009: Konstabel Mads Lerche Rasmussen, 21 år, overkonstabel Andreas Søgaard Brohus, 27 år, og konstabel Martin Abildgaard, 23 år, fra Gardehusarregimentet i Slagelse dræbes, da en eksplosion rammer deres køretøj på Highway One i det danske ansvarsområde.

19. december 2008: Den 22-årige konstabel Sebastian La Cour Holm, den 23-årige sergent Jacob Moe Jensen og den

21-årige konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen fra Gardehusarregimentet i Slagelse dræbes af sprængladning i Gereshkdalen.

4. december 2008: Den 22-årige konstabel Jacob Grønnegaard Gade og den 29-årige overkonstabel Dan Gyde fra Stabs- og Logistikkompagniet bliver dræbt i kamp med fjendtlige styrker syd for byen Gereshk.

25. august 2008: Den 29-årige oversergent Henrik Christian Christiansen bliver dræbt, da hans køretøj rammes af en sprængladning.

25. juli 2008: Den 28-årige overkonstabel Jesper Gilbert Pedersen omkommer i kamp med Taliban.

31. marts 2008: 24-årige Christian Raaschou, overkonstabel af 1. grad fra Den Kongelige Livgarde, bliver dræbt under hårde kampe nordøst for byen Gereshk.

26. marts 2008: Den 21-årige konstabel Anders Bjørn Storgaard fra Den Kongelige Livgarde mister livet under ildkamp nordøst for Gereshk.

17. marts 2008: Den 33-årige kaptajn Christian Jørgen Damholt fra Hjemmeværnet og den 45-årige oversergent Sonny
Kappel Jakobsen fra Gardehusarregimentet bliver dræbt af en formodet selvmordsbombe, da de er på opgave i Gereshk.

29. november 2007: Konstablerne Mark Visholm og Casper Alexander Cramer, begge 21 år, fra Spejdereskadronen bliver dræbt under et Taliban-baghold nord for Gereshk.

16. oktober 2007: Den 34-årige major Anders Storrud dør af kvæstelser efter kampe i Gereshkdalen.

26. september 2007: De to danske konstabler, 24-årige Mikkel Keil Sørensen og 22-årige Thorbjørn Ole Reese, bliver dræbt af såkaldt egenbeskydning, da britiske soldater ved en fejl sender missiler mod de danske soldater.

2. maj 2007: Premierløjtnant af reserven Steen Rønn Sørensen, 24 år, bliver ramt af en granatsplint i nakken under en træfning i Afghanistan og overføres derefter til Danmark, hvor han dør på Rigshospitalet.

Følgende er døde af andre årsager:

19. marts 2008: Seniorsergent Jens Mathias Pedersen, 56 år, dør af et slagtilfælde under en løbetur rundt om lejren i Kandahar.

24. februar 2008: Den 21-årige konstabel Morten Krogh Jensen fra Den Kongelige Livgarde bliver dræbt ved en vådeskudsulykke i Camp Bastion.

3. december 2004: En 49-årig dansk oversergent tager sit eget liv i den danske lejr Camp Viking.

6. marts 2002: Oversergent Thomas Kruse Butzkowski, 26 år, overkonstabel Kim Carlsen, 35 år, og overkonstabel Brian Juul Nørlev Andersen, 26 år, bliver dræbt, da de forsøger at desarmere et gammelt sovjetisk missil.

 


Nyhedsoverblik