Det er lykkedes politiet at finde frem til en 31-årig mand fra Slagelse, som mistænkes for søndag aften at have udsat en politibetjent for en farlig situation
Betjenten henvendte sig til en mand, der var ved at køre væk fra en tankstation på Bjergbygade i Slagelse. Imidlertid ville manden tilsyneladende ikke tale med politiet og begyndte derfor at køre, mens politimanden stadig havde fat i døren. Det resulterede i, at betjenten blev slæbt nogle meter efter bilen, inden han slap fri af den. Bilen kørte herefter væk fra stedet med høj fart.
Politiet offentliggjorde en video af forløbet, der var optaget med et overvågningskamera - og manden blev mandag aften anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand.
Det overvejes lige nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Fra TV2 ØST mandag kl. 19.30: