Det vi har sammen

31-årig fængslet for dødsvold på Lolland

Foto: TV ØST

En mand, som politiet mistænker for vold med døden til følge ved Nakskov, nægter sig skyldig.

En 31-årig mand, der sigtes for dødsvold på Vestlolland, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han nægter sig skyldig og har kæret fængslingen til Østre Landsret, oplyser vicepolitikommissær Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet anholdt torsdag den 31-årige mand, der kommer fra Vestlolland. Han mistænkes for vold mod en 52-årig mand, der forleden blev fundet død i sit hjem nord for Nakskov på Lolland.

Der er tale om personer, som kender hinanden, og som færdes i et misbrugermiljø på Vestlolland.

Den 52-årige Kim Willumsen blev fundet død i sin bolig på Lucernevej i Vester Nordlunde mandag den 2. juli.

Politiet mener imidlertid, at han allerede lørdag den 30. juni blev udsat for vold i en ejendom i Nakskov.

Her er han ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blevet slået, men selv om han var såret, var han tilsyneladende i stand til at køre hjem på sin knallert.

00:48 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App