Det vi har sammen

3 piger mistænkes for at stå bag brand

Foto: TV ØST

Politiet leder efter 3 piger, som menes at have sat ild til busskur og kirketoilet søndag.

Flammerne blussede flere steder i Dannemare søndag. Her var der ild i et busskur og i kirkens toilet.

Det skriver folketidende.dk.

3 piger mistænkt

Politiet mistænker 3 piger for at stå bag ildspåsættelserne. Ved et busskur ved Rønnebærparken er der blevet sat ild til skurets bænk, og skuret, der er lavet af glasfiber, er ødelagt.

Der har også været tændt ild på et toilet ved Dannemare Kirke. Her har der været sat ild til noget papir, der lå i håndvasken. Det gik dog ud igen og nåede ikke at forårsage nogen skade.

Vidner har set pigerne

Det er vidner i området, der har gjort politiet opmærksom på de 3 piger. De er set ved skuret de seneste dage, og bagved skuret har der ligget flere toiletruller, som der har været sat ild til.

Det lykkedes brandvæsnet fra Nakskov at slukke ilden søndag, og politiet har nu optaget rapport på sagen, skriver avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App