Det vi har sammen

Brand efterforskes som pyromanbrand

Foto: TV ØST

Politiet efterforsker nattens brand i en etageejendom i Holbæk som en pyromanbrand.

Nattens brand i en etageejendom på Borchsvej i Holbæk bliver nu efterforsket som en pyromanbrand. 25 personer fra 3 opgange måtte natten til onsdag evakueres på grund af branden, og nu mener politiet at have spor, der indikerer, at en pyroman kan have været på spil.

Efterforskningsleder Egon Lauridsen fra Midt- og Vestsjællands Politi siger til TV2 ØST, at ilden er startet i en sofa i et loftsrum, som der ikke umiddelbart er fri adgang til. En beboer hørte kort før, brandalarmen lød, en dør smække, og et andet vidne har set en mand i området omkring gerningstidspunktet.

Ventede ude i en time

Brandvæsen og politi ankom til Borchsvej i nat ved 4-tiden, og da det ikke umiddelbart var til at se, hvor flammerne kom fra, valgte de at evakuere de 3 opgange.

- Rent sikkerhedsmæssigt valgte vi at evakuere 3 opgange, da brandvæsnet var nødt til lige at få overblik over, hvor præcist ilden var. Da branden var lokaliseret, blev 2 af opgangene sendt ind igen, mens beboerne fra den tredje opgang, hvor ilden var, måtte blive udenfor lidt længere, oplyser Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Søger vidner

Ilden var startet på loftet, og det var en røgalarm, der gjorde nogle af beboerne opmærksomme på, at der skulle tilkaldes hjælp. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, og efter en time i alt kunne også de sidste beboere komme ind i seng igen.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget, der kan have med branden at gøre og kan træffes på telefon 114. Manden, der blev set i området, var iført træningstøj, men det er uvist, om han har relationer til branden.

02:02 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App