Det vi har sammen

3 mænd fra bandemiljøet sigtet for groft røveri

Foto: TV ØST

Politiet har onsdag anholdt og sigtet 3 personer fra bandemiljøet for at stå bag et groft røveri mod en familie i Nykøbing Falster i slutningen af juli.

3 personer er onsdag blevet anholdt på 3 forskellige adresser i Roskilde og Holbæk området. Mændene er henholdsvis 27 år, 22 år og 20 år og har alle 3 relationer til bandemiljøet i Roskilde området, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

De anholdte bliver sigtet for et groft røveri mod en familie fra Nykøbing Falster området den 31. juli i år. Her blev familien truet med betydelig vold, truet med kniv, pistol, og i længere tid var de også frihedsberøvet. Gerningsmændene fik et større kontant beløb samt nogle smykker med fra stedet.

Gamle kendinge

Politiet efterforsker stadig sagen og har derfor ikke ydelrigere oplysninger på nuværende tidspunkt.

De 3 anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster onsdag 14. De 3 er alle sammen kendt af politiet.

På grund af sagens specielle karakter har politiet ikke meldt ud om sagen i juli, hvor røveriet skete. Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen er da også stadig sparsom med informationerne.

- Vi ved ikke noget om, hvad motivet til røveriet er endnu, eller om familien også har relationer til bandemiljøet. Jeg kan ikke sige så meget på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen, siger han til TV2 ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App