3 måneders fængsel for at køre på havetraktor.

Foto: TV ØST

Det er en dårlig idé at køre havetraktor på landevejen - især, hvis man ikke har kørekort til den. Det fandt en 48-årig mand i dag ud af i Østre Landsret.

Den 48-årige var på vej for at slå græs hos en bekendt. Derfor kørte han sin havetraktor ud ad landevejen ved Stokkemarke. Han forklarede senere i retten, at han ikke vidste, at det krævede kørekort at køre på havetraktor.

Turen på landevejen var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og udløste tre måneders fængsel. Manden er nemlig 12 gange tidligere blevet dømt for at køre uden kørekort. Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Østre Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App