29-årig tiltalt for drab på kæreste

Foto: TV ØST

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en 29-årig mand, som sidste år angiveligt dræbte sin 27-årige kæreste med kniv i Slagelse.

En 29-årig mand er tiltalt for vold og drab på din kæreste.

Den 27-årige kvinde blev dræbt 21. september sidste år i parrets fælles lejlighed i Frederiksgade i Slagelse, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.

Almindeligt at tiltale tager tid

Her blev hun stukket med kniv i venstre side af brystet klokken 1.15. Siden har den 29-årige mand siddet varetægtsfængslet, og her 7 en halv måned efter er der endelig rejst tiltale i sagen.

- Det er meget almindeligt i drabssager, at der går et års tid, før der rejses tiltale, så det er faktisk gået hurtigt i den her sag. Der skal foretages en lang lang række tekniske undersøgelser i sådan nogle nævningesager, og derfor går der typisk nogen tid, før der kan rejses tiltale, siger Søren Ravn-Nielsen.

Befandt sig i lejligheden

Ifølge Ritzau skete drabet i forbindelse med husspektakler, og der blev ringet efter hjælp fra lejligheden. Både politiet og en ambulance rykkede ud, og en ambulance kørte hende til sygehuset. Her afgik hun senere ved døden.

Den dengang 28-årige mand befandt sig i lejligheden, da politiet kom, og han blev anholdt.

Var gravid ved vold

Halvanden måned før drabet blev den 27-årige kvinde slået og sparket i samme lejlighed. Anklagemyndigheden mener også, at det er den 29-årige mand, der står bag volden, og derfor er han også tiltalt for den del.

Da kvinden blev udsat for volden 3. august, var hun gravid. Det var hun angiveligt ikke, da hun blev dræbt 21. september, skriver Ritzau.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App