29-årig anholdt efter chikanekørsel

Efter ulykken på Vestmotorvejen ved Ringsted mandag eftermiddag, hvor en 26-årig kvinde mistede livet, er en 29-årig mand nu blevet anholdt og sigtet for at have bragt andres liv i fare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han fremstilles i grundlovsforhør i Køge onsdag.

Årsagen til ulykken var nemlig, at to biler havde ligget og generet hinanden. Føreren af den ene bil kørte med 110 km/t i overhalingsbanen, da den 29-årig bilist blinkede af ham med lyset for at signalere, at bilisten skulle køre ind i den anden vognbane.

Det gjorde den forreste bilist, mens førerne af de to biler viste deres utilfredshed ved at vise langefingeren til hinanden.

Den 29-årige bilist sænkede da farten betydeligt for at genere den bagvedkørende - det opdagede en tredje bilist for sent. Hun kunne ikke nå at bremse, og kom derved til at påkøre den bagerste bil, der igen kørte op i den forreste.

Ved uheldet blev en 26-årig kvinde, der var passager i den midterste bil, dræbt. Hun var gift med føreren af bilen.

Politiet har nu valgt at anholde og sigte dén 29-årige mand, der kørte forrest.
Han sigtes for at have bragt andres liv i fare.

TV2 ØST har set nærmere på de aggressive bilister i trafikken. Se indslaget herunder:
[video:flv:081125_chikane.flv]


Nyhedsoverblik