271 taget i storstilet færdselskontrol

Politi og Skat fik i alt 271 personer i fælden ved gårsdagens storstilede færdselskontrol på Lolland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Færdselsafdelingen i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi gjorde sent i går aftes status efter en omfattende færdselskontrol på Lolland og Falster. 68 politifolk og 22 mand fra Skat deltog i aktionen, der fandt sted torsdag mellem klokken 15 og 21.30.

Resultatet blev 271 politirapporter med lovovertrædelser af forskellig karakter.

Flest blev taget for at køre uden sikkerhedssele - i alt 84 voksne og 6 børn.

Blandt de grovere sager var 20 spirituspåvirkede og 3 narkopåvirkede trafikanter.

Desuden registrerede Skat 53 sager om socialt bedrageri, hvor kontanthjælpsmodtagere blev stoppet i firmabil.


Nyhedsoverblik