2,7 mio kr i arv til lektors firbenede venner (Video)

Foto: TV ØST

En forhenværende lektor ved Vordingborg Gymnasium har testamenteret hele sin formue til dyrevelfærd.

To gange 1.384.671 kroner. Det var hvad forhenværende lektor ved Vordingborg Gymnasium efterlod til alverdens dyr, da han afgik ved døden i en alder af 89 år. Han havde nemlig testamenteret hele sit bo og hele sin formue til de firbenede væsener, skriver Sjællandske.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090209_arvedyr.flv]

Selv om det er et enormt beløb at skænke til dyr, kommer det slet ikke bag på dem, som kendte ham.

- Han havde ingen børn, hvilket han var meget ked af, men han gik så meget op i dyr og deres velfærd, siger Elsebeth Wessmann, som har kendt Olaf Jacobsen det meste af hans voksne liv.

Hun fortæller, at han en overgang var kredsformand for Dyrenes Beskyttelse, og at han i den forbindelse var ved at slide sig selv op.

- Alle ringede til ham, når de så en hund, der så ud til at have det dårligt, og så for han afsted. Det viser hans helt utrolige kærlighed til dyr, fortæller hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App