Det vi har sammen

27-årig er død af farligt stof

Foto: TV ØST

En 27-årig mand er død og en anden ligger på sygehuset, efter at de har indtaget et ukendt stof.

Ønsket om at gøre en festlig aften endnu festligere med et ecstasylignende stof endte tragisk for to unge mænd på 27 og 29 år. Den 27-årige døde natten til onsdag på Rigshospitalet, mens den 29-årige er indlagt.

Der er tale om et hvidt pulver, muligvis PMMA eller MDA. Prøver af det er sendt til undersøgelse på Retskemisk Institut, der skal fastslå, hvilket stof der er tale om.

De to mænd indtog stoffet til en fest i Langes Gård i Slagelse. Den 27-årige blev dårlig og indlagt på Slagelse Sygehus, hvorfra han blev overført til Rigshospitalet.

Politiet fandt frem til den 29-årige, som man mente havde givet stoffet til den yngre mand.

- Men da vi anholdt ham, blev han dårlig, så også han måtte indlægges, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet advarer kraftigt mod stoffet, der sælges i små, klare poser med en sort streg på.

Det er ikke mere end to uger siden, at en 22-årig mand døde, og en af hans kammerater måtte lægges i respirator. De havde indtaget nogle blå og hvide piller med et morfinlignende stof på Nørrebro i København.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App