Det vi har sammen

Pensionist med rollator væltet af rasende ung mand

Foto: TV ØST

En 25-årig mand skubbede 75-årig mand omkuld på gulvet efter et skænderi på et forsorgshjem i Næstved.

En 25-årig mand fra Næstved er blevet anholdt og sigtet for vold, efter han mandag under et skænderi væltede en 75-årig mand med rollator omkuld.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Raseri gik ud over ældre mand

Den 25-årige mand var kommet op at skændes med personalet på forsorgshjemmet Markgården i Næstved, og havde derefter i raseri skubbet den ældre mand med rollatoren omkuld.

Den 75-årige måtte efterfølgende køres til behandling på skadestuen for sine knubs.

Episoden skete mandag morgen, og den 25-årige mand blev kort efter anholdt.

Den yngre mand kan nu se frem til et retsligt efterspil i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App