Det vi har sammen

24-årig truet med pistol i kiosk

Foto: TV ØST

En 24-årig ansat i en kiosk i Slagelse blev tirsdag truet med pistol af 2 røvere.

2 maskerede personer begik tirsdag aften røveri mod en kiosk i Bredegade i Slagelse.

Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Røverne indfandt sig i butikken, den skulle til at lukke klokken 22. Her truede de den ansatte med en pistol, men det lykkedes den 24-årige at råbe op, så 2 kunder ved spillemaskinerne kom til.

Sparsomt signalement

Det fik røverne til at stikke af, og de forsvandt ad en lille smøge ved bowlingcenteret overfor uden tilsyneladende at få noget udbytte med sig.

Signalementet af dem er sparsomt, men vidner har kunnet fortælle følgende:

A. Mand, 15-20 år, mørk i huden, 160-165 centimeter høj, almindelig af bygning, iført sort hættetrøje, sorte joggingbukser, hvidt tørklæde for ansigtet, sorte handsker. Specielle sko med grå på snuden, hvid sål, med lidt sort på midten.

B. Mand, 15-20 år, mørk i huden, 165-170 centimeter høj, almindelig af bygning. Lidt kraftigere end A. Iført sort elefanthue, sort trøje med hvidt Adidaslogo på venstre bryst, sorte bukser, sorte handsker, sorte sko.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set de 2 gerningsmænd og kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App