Det vi har sammen

24-årig sneg sig til sex og stjal knallert

Foto: TV ØST

En ung mand sneg sig først til sex med en kvinde, hvorefter han stjal hendes mobiltelefon, computer og en knallert.

Den 18. maj sidste år havde en 23-årig mand og en 21-årig kvinde tidligt om morgenen sex på en adresse i Mørkøv.

Men efterfølgende var de to ikke enige om, hvorvidt det var sket i indbyrdes forståelse.

Det skriver Nordvestnyt.dk.

Stjal også mobil og knallert

Derfor sad den nu 24-årige mand forleden i Retten i Holbæk tiltalt for seksuelt overgreb mod kvinden, som på grund af beruselse ikke havde været i stand til at sige fra.

Den 24-årige forklarede, at 'hun var med på den', men retten fandt ham skyldig i seksuelt overgreb.

Han blev også dømt for efterfølgende at have stjålet blandt andet hendes knallert, computer og mobiltelefon.

Sammenlagt med en række færdselsforseelser blev straffen udmålt til ni måneders fængsel og en tillægsbøde på 9.000 kroner.

Han skal desuden betale den nu 22-årige kvinde en erstatning på 33.000 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App