Det vi har sammen

23-årig satte ild til etageejendom

Foto: TV ØST

En 23-årig mand fra Glumsø er blevet anholdt. Han er mistænkt for i går at have påsat en brand i en mindre etageejendom i byen.

Det var uden tvivl en påsat brand, der sent torsdag aften ramte en mindre etageejendom på Østergade i Glumsø.

Her var der tændt bål i kælderen under bygningen, og den havde bredt sig til flere møbler.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Mistænkelig optræden førte til arrestation

Branden blev anmeldt klokken 23.13 torsdag aften, og en hurtig indgriben fra brandvæsenet sikrede, at den ikke bredte sig yderligere.

Under slukningsarbejdet opførte en 23-årig mand sig dog så mistænkeligt, at han blev anholdt - mistænkt for at stå bag ildspåsættelsen.

Politiet ønsker ikke fredag morgen at oplyse præcist, hvad det var ved den unge mands optræden, der udløste arrestationen. Sagen betragtes nemlig endnu ikke som fuldt opklaret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App